Regensens Business Network


Regensens Business Network er et erhvervsnetværk for regensianere. Vi holder to arrangementer om året, og arrangementerne holdes på regensianeres arbejdspladser. Der vil være spændende foredrag, mad og drikke og en masse mulighed for at netværke med andre regensianere. Det er gratis at deltage i netværksmøderne.


Hos Topsoe: Tekniske løsninger til at realisere den grønne omstilling

2 skarpe indlæg og et besøg hos Topsoe i Lyngby

Topsoe sælger og udvikler en lang række teknologier som bidrager til reduktion af CO2 udledninger i den kemiske industri og dermed til den grønne omstilling. Virksomhedens mål er at være verdens førende på området i 2024 og opnå CO2-neutralitet for egne aktiviteter i 2040. To eksperter fra Topsoes division for forskning og udvikling præsenterer et par af disse teknologier. Læs mere på Topsoe

En hjørnesten i den grønne omstilling: Power-to-X

I PtX er hovedfokus på produktion af grøn brint via elektrolyse af vand, men samtidigt også integrering af den grønne brint i Topsoes kerneforretning, f.eks. ammoniak-produktion. Topsoe stak platform 2 (TSP-2) er en solid oxide electrolysis stak (SOEC stak), som opererer omkring 725oC og producerer lidt over 14 m3 brint i timen. Topsoe er i gang med at bygge en SOEC fabrik i Herning, som vil kunne producere 500 MW elektrolyse stakke om året.

Vi har fået en af Topsoe PtX ingeniører, Daniel Bovin Drasbæk, til at give en præsentation af noget af det arbejde som foregår bag de lukkede døre. Daniel har sin Ph.D i elektrokemi fra DTU Energi og har siden arbejdet hos Topsoe som Senior Engineer med fokus på at test og levetidstest af TSP-2 stakkene.

Produktion af fornybare brændstoffer – i dag

På verdensplan er transport en af de mest CO2-udledende sektorer. Topsoe tilbyder allerede i dag teknologier til produktion af fornybare brændstoffer til transport til lands til vands og i luften. Specielt bæredygtige flybrændstoffer er i disse dage i politikernes søgelys.

Afdød Regensianer Rasmus Yding Brogaard arbejder i Topsoe som Principal Scientist og vil give et indblik i nogle af Topsoes teknologier til produktion af fornybare brændstoffer. Rasmus har en PhD i kemi fra Københavns Universitet, arbejdede et par år i udlandet som postdoc og har siden 2016 arbejdet i Topsoe med katalysatorudvikling.

Arrangementet er gratis for levende og jobsøgende. Vi andre, veletablerede, må bøde 75 kr, som dækker en sandwich og vand.

Husk at der er NO-SHOW GEBYR på 250 kr, som går til at forsøde livet for de levende. 

På vegne af Regensianersamfundet & Regensen Business Network,

Elna Søndergaard
Netværksdirektrice
Email: elnasondergaard@hotmail.com
Tel: 20344094