Kulturnat

Regensen – Collegium Domus Regiæ – blev bygget af Christian IV i 1623 for at tjene som bolig for 101 studerende ved Københavns Universitet og senere også Danmarks Tekniske Universitet. Siden da har kollegiet dannet rammen for flere store danskeres studietid og været omdrejningspunkt i hovedstadens kulturliv. Det var blandt andet i kollegiets Store Sal, at Kirkegaard forsvarede sin disputats, og hvor Simon Spies og Mogens Glistrup skabte fundamentet for deres venskab henover et bordtennisbord. Den dag i dag er gården fyldt med studiesnak, venskaber, patina, fest og traditioner. På Kulturnatten åbnes kollegiets døre op, og alle får chancen for at opleve den verden, der eksisterer bag Regensens teglrøde mure.

Da Regensen er defineret af dets beboere varierer arrangementet under Kulturnatten. Hold derfor øje med Regensens facebook side, deres hjemmeside og Kulturnattens egen hjemmeside. Typisk vil de nuværende alumner tilbyde omvisninger i løbet af aftenen med 15-30 minutters intervaller og sælge kage, kaffe og portvin i kollgiets hyggelige fællesarealer.